Arbejdsopgaverne
Vores strategi og projekter spænder bredt, bl.a. kan nævnes
- Flytning af produktion / produktionslinjer.
- Indkøbsrelaterede projekter med temaer som cost down og category management.
- Forbedringer i systemer og processer indenfor ex. traceability og produktionsdokumentation.
Du får et tæt samarbejde med logistikdirektøren. Sammen skal I sikre opfølgning og implementering af OJ Electronics’ strategi inden for supply chain og produktion, ligesom du får en vigtig rolle i at synliggøre fremdrift og risici i vores projekter.
Du må forvente, at du i nogle af projekterne også selv bidrager med idéer og opgaveløsning.
Din alsidige og drivende karakter samt naturlige evne til at lede medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere er afgørende, da vi er afhængige af et effektivt samarbejde gennem hele eksekveringsprocessen.
Dine kompetencer
Du har en teknisk eller kommerciel videregående uddannelse eller kommer med erfaring fra en lignende stilling. Det er en fordel, hvis du som minimum har flere års erfaring med projektledelse - gerne fra en produktionsvirksomhed.
Vi forventer, at du:
- kan begå dig fejlfrit på dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt
- kan lede projekter, der indeholder både produktionstekniske, systemmæssige og supply chain elementer
- har erfaring med gængse IT-værktøjer, herunder værktøjer til projektstyring
Om OJ Electronics
OJ Electronics er en anerkendt global leverandør af elektroniske og motoriske styringer til HVAC-industrien samt termostater til elektrisk gulvvarme. Vores produkter bidrager til en intelligent og energieffektiv styring af indeklimaet.
Vores ambition er at udvikle næste generation af produkter i samarbejde med vores kunder og dermed styrke deres forretning yderligere.
Du bliver en del af en flad organisation, hvor procedurer og forretningstilgange er veldefinerede, men hvor der samtidig er plads til at udforske andre muligheder for at få tingene til at ske. Derudover er vi en organisation, hvor vi har et godt socialt fællesskab, og vi anerkender det afgørende faktum, at glade kolleger fører til gode resultater.
Processen
Vi vurderer løbende ansøgninger og afholder samtaler, så tøv ikke med at søge i dag. Jobbet står åbent til rette kandidat er fundet.
Kontaktperson