Er du vores nye applikations­specialist til Drives?

Ansøgningsfrist: snarest muligt  |  Sidst opdateret: 09-05-2022 10:09:05

Har du god teknisk forståelse for Drives, og elsker du at lære fra dig og hjælpe andre? Så er du måske den nye kollega, vi leder efter hos OJ Electronics.

Læs mere Søg stillingen

Om stillingen



Som vores nye applikationsspecialist i Drives, bliver din vigtigste opgave at yde teknisk support til vores kunder, samt at uddanne vores medarbejdere, installatører og samarbejdspartnere i anvendelsen.





Vi leder efter dig, der er teknisk anlagt, har den nødvendige forståelse og viden om Drives, og som er klar til at indtage en nøglerolle i en international virksomhed med fart på. Vigtigst er det, at du er serviceminded, tålmodig og holder af at lære fra dig og hjælpe både kunder, kolleger og samarbejdspartnere.





Dine opgaver



Din rolle som applikationsspecialist i Drives har flere sider. Du vil både skulle yde teknisk support i opsætning, operation og troubleshooting af vores Drives, og du vil samtidig have ansvaret for intern og ekstern oplæring i produkterne.



Stillingen indebærer følgende opgaver:






  • Teknisk support og rådgivning til danske og udenlandske kunder, installatører og samarbejdspartnere. Dette foregår både onsite og remote

  • Udarbejde information til produktforbedringer og ændringer

  • Undervisning og træning i OJ Electronics’ Drives produkter målrettet udvalgte kunder, forhandlere og medarbejdere

  • Deltage i konkurrent-produktanalyser





Du vil blive en del af et supportteam af specialiserede kolleger, der sætter en ære i at yde service og support på højt niveau. Som applikationsspecialist i Drives varetager du en vigtig rolle i virksomheden i og med, at du er OJ Electronics ansigt udadtil og har den direkte kontakt til vores kunder, samarbejdspartnere og installatører.





Din profil



For at komme i betragtning til stillingen er det et krav, at du uddannet som elektriker, produktionstekniker, automatiktekniker eller måske ingeniør. Det er en kæmpe fordel, hvis du har nogle års erfaring med teknisk support, samling eller servicering af Drives samt interesse og forståelse for software samt kendskab til testværktøjer og test set-ups.





Du har en struktureret og udviklingsorienteret tilgang til dit arbejde, og du lægger vægt på kvalitet. Du kommunikerer hjemmevant på engelsk og dansk i skrift og tale. Hos OJ Electronics arbejder vi ofte på tværs af organisationen, og du skal derfor have gode samarbejdsevner med både kolleger og eksterne.





Vi tilbyder



Du vil som vores nye applikationsspecialist i Drives have stor indflydelse på din hverdag og aktivt kunne være med til at forme stillingen. Hos OJ Electronics har vi en uformel omgangstone og et arbejdsmiljø, der har stor fokus på trivsel og personlig, såvel som faglig, udvikling.





Vi holder løbende samtaler med relevante kandidater, og fjerner opslaget, når den rette profil er fundet. Tøv derfor ikke med at søge stillingen allerede i dag.

Søg stillingen

Kontaktperson

Brian Christensen
Sales Support Manager
Mail: bch@ojelectronics.com
Mobil: 28120498

Søg stillingen