Er du vores nye applikations­specialist til regulering af elektrisk gulvvarme?

Ansøgningsfrist: snarest muligt  |  Sidst opdateret: 09-05-2022 10:59:09

Er du den fødte problemknuser? Har du teknisk snilde og et stort servicegen? Så er du måske vores nye applikationsspecialist til regulering af elektrisk gulvvarme!

Læs mere Søg stillingen

Hos OJ Electronics oplever vi stigende vækst i efterspørgslen af vores produkter, og derfor leder vi efter en ny applikationsspecialist til vores højt specialiserede team af supportere og applikationsspecialister. Din fornemmeste opgave bliver at yde teknisk support til vores kunder, når de skal installere og håndtere vores produkter inden for regulering af elektrisk gulvvarme. Er det dig, vi står og mangler?





OJ Electronics



Vi er blandt de førende producenter af styringer til ventilations- og varmeanlæg, og sælger vores tekniske løsninger til kunder over hele verden. En stor del af vores succes skyldes netop vores tilfredse kundebase, hvorfor kundeservice og produktsupport er områder, vi vægter særligt højt hos OJ Electronics.





Om stillingen



Som vores nye applikationsspecialist vil du derfor varetage en vigtig funktion i virksomheden. Du vil repræsentere OJ Electronics udadtil og have den direkte kontakt til vores kunder, installatører og samarbejdspartnere. Du bliver en del af et dynamisk team, der alle besidder dybdegående specialistviden om vores termostater til elektrisk gulvvarme, ventilationsanlæg og drives. Omgangstonen er uformel, og det kollegiale fællesskab prioriteres højt.





Dine opgaver



Som vores nye applikationsspecialist til regulering af elektrisk gulvvarme vil dine hovedopgaver indbefatte:






  • Teknisk support og rådgivning til danske og udenlandske kunder

  • Undervisning og træning i OJ Electronics’ produkter målrettet udvalgte kunder, forhandlere og medarbejdere

  • Deltage i udviklingsprojekter

  • Onsite support hos vores internationale kunder





For at få succes i stillingen som OJ Electronics’ nye applikationsspecialist er det nødvendigt, at du ubesværet formår at beskrive tekniske problemstillinger, således at det er let forståeligt for modtageren – primært i tale, men til dels også på skrift. Endvidere er du målrettet, tålmodig og detaljeorienteret, og så har du en kreativ og struktureret tilgang til problemløsning.





Hos OJ Electronics sætter vi en stor ære i at tilbyde vores kunder, installatører og samarbejdspartnere den bedste oplevelse, når de er i kontakt med os. Derfor er det afgørende, at dit servicegen er i top, og at du har en naturlig kommerciel forståelse.







Din profil



Der kan være mange indgange til jobbet som applikationsspecialist hos OJ Electronics. Du har formentlig en teknisk uddannelse med i bagagen, som har givet dig en teoretisk ballast. Vi ser gerne, at du har arbejdet som eksempelvis elektriker eller installatør, så du har erfaring med de udfordringer, der kan opstå ved installation af termostater til elektrisk gulvvarme og lignende produkter. Da vi har mange udenlandske kunder, skal du kunne begå dig på engelsk. Kan du også tysk, er det kun en fordel.





Vi tilbyder



Hos OJ Electronics bliver du fra dag ét betragtet som en nøglemedarbejder, som vil bidrage til, at vi som virksomhed udvikler os og konstant bevæger os fremad. Du vil komme med på en vækstrejse ud over det sædvanlige, og blive en del af et spændende internationalt miljø.





Du vil blive taget godt imod af dine kollegaer og din mentor, som alle vil sikre, at du hurtigt bliver en naturlig del af vores aktive miljø. Dine 5 nye teamkolleger er energiske og positive specialister, der glæder sig til at byde dig velkommen - vi forventer, at I vil gøre hinanden stærkere, både fagligt og personligt. Afdelingen er præget af en uformel tone, og du vil have stor indflydelse på din hverdag.





Ansøg i dag



Vi afholder løbende samtaler, og opslaget fjernes, så snart den rette kandidat er fundet. Tøv derfor ikke med at sende din ansøgning allerede i dag.





OJ Electronics A/S er i dag en af verdens største producenter af termostater til elektrisk gulvvarme og en førende producent af elektroniske løsninger inden for varme og ventilation (HVAC). Med hovedkvarter i Sønderborg og salgskontorer i USA og Polen beskæftiger OJ Electronics mere end 160 medarbejdere. Virksomheden eksporterer 97% af sine produkter til udlandet.

Søg stillingen

Kontaktperson

Brian Christensen
Sales Support Manager
Mail: bch@ojelectronics.com
Mobil: 28120498

Søg stillingen