Nyskabende embedded softwareudvikler

Ansøgningsfrist: snarest muligt  |  Sidst opdateret: 30-11-2021 09:53:38

Embedded Linux, GitFlow og Unit testing - har vi fanget din opmærksomhed? Hvis ja, så har vi en stilling til dig som vores nye embedded softwareudvikler. Du bliver en del af et agilt og dynamisk miljø, hvor du sammen med dine kollegaer skal skabe fremtidens produkter og løsninger til drives, HVAC controllere og termostater.

Hos OJ Electronics ønsker vi altid at være på forkant. Særligt når det kommer til vores kunders ønsker om nye funktioner og features på tværs af vores produktprogram. Vi har derfor brug for at dig til at styrke vores i forvejen dygtige embedded softwareteam.

Læs mere Søg stillingen

Jobbeskrivelse:



Du bliver en del af et professionelt udviklingsmiljø, som er baseret på åbenhed og tillid, og hvor tværfagligt team-samarbejde skaber unikke løsninger. Du vil arbejde med at omsætte kundeønsker og relevante projektkrav til innovative tekniske løsninger, primært relateret til vores termostatprogram.



Primære arbejdsopgaver:




  • Tværfagligt samarbejde i agile projektteams

  • Udvikle, vedligeholde og dokumentere softwarekrav, arkitektur og design

  • Embedded software implementering

  • Deltage i fremtidig teknologiafklaring

  • Bidrage til kontinuerlig forbedring af vores softwareudviklingsproces



Dine kvalifikationer:



Du er en passioneret softwareudvikler med interesse og forståelse for embedded systemer. Du anvender en struktureret tilgang til nye udfordringer, krydret med kreative tanker og muligheder. Du værdsætter teamsamarbejde og muligheden for hurtigt og dynamisk at kunne agere på nye muligheder.



Dine kompetencer:




  • Erfaring med C / C++

  • Erfaring med Linux / Embedded Linux

  • Kendskab til Git og GitFlow samt CI/CD tools

  • Erfaring med Unit testing samt automatisering af test

  • Erfaring med arbejde i Scrum teams

  • Minimum 2 års erhvervserfaring inden for embedded softwareudvikling

  • Behersker skriftlig og mundtlig engelsk og gerne også dansk



Vi tilbyder:



En udfordrende stilling, hvor din viden og erfaring direkte påvirker vores produktudvikling. Du bliver en del af et motiveret og uformelt udviklingsmiljø, bestående af mere end 40 kollegaer i Danmark samt et tæt samarbejde med globale R&D samarbejdspartnere. Vi værdsætter udvikling af vores medarbejdere, så vi tilbyder løbende at udvikle dine kompetencer, både professionelt og personligt.



Om OJ Electronics A/S:



OJ Electronics er anerkendt global spiller inden for elektroniske kontrolsystemer til HVAC og elektrisk gulvvarme. Vores produkter leverer intelligente og energieffektive løsninger til indendørs klimasystemer.



OJ Electronics har opbygget et værdifuldt brand med højvolumen produktion af drives, HVAC controllere og termostater.



Vi har en flad organisation, hvor idéer og bidrag tages seriøst på tværs af organisationen. Udvikling sker i dynamiske tværfaglige teams, som sikrer hurtig og effektiv eksekvering samt muligheden for hurtigt at kunne reagere på ny viden.



Hos OJ er vi meget stolte af vores produkter og systemløsninger. Vi er meget ambitiøse med at ramme kunders ønsker samtidig med, at vi formår løbende at optimere produkters effektivitet og muligheder. Et par eksempler på vores produktområder:



Avanceret ventilationsstyring med sensor, TCP/IP, Modbus samt Bluetooth LE interface:





Avanceret termostat til elektrisk gulvvarme, med cloud service, integreret stemmestyring med Amazon Alexa og Google Home:





Processen



Vi vurderer løbende på indkomne ansøgninger og afholder løbende samtaler. Stillingen er åben til rette kandidat er fundet.

Søg stillingen

Kontaktperson

Finn Kähler
Development Manager
Mail: fik@ojelectronics.com
Mobil: 20552057

Søg stillingen