Salgsassistent og indkøbsdisponent med erfaring fra producerende eksport­virksomhed

Ansøgningsfrist: snarest muligt

Er du god til at have mange bolde i luften? Og kan du samarbejde på tværs af organisationen? Er du garant for fremragende kunde- og leverandørkontakt? Så har vi jobbet til dig!

OJ Electronics er en BtB elektronikvirksomhed, som udvikler og producerer styringer til elektrisk gulvvarme og ventilationsbranchen. Langt hovedparten af vores produkter eksporteres og vi har kunder over hele verden. I Customer Service håndterer vi alle kommercielle henvendelser fra kunder samt sørger for produktionsplanlægning, indkøbsdisponering, demand forecasting og logistik-setup. Vi oplever stor efterspørgsel efter vores produkter, og søger derfor en ny kollega, der kan starte hurtigst muligt.

Læs mere Søg stillingen



Dine opgaver



Du vil blive ansvarlig for indkøbsdisponering af komponenter til produktionen i Danmark samt salgsordreekspedition til alle kundetyper herunder eksportkunder.



Dine arbejdsopgaver bliver bl.a.:




  • Leverandørkontakt – forecast, ordreafgivelse samt opfølgning på ordreportefølje

  • Indkøbsdisponering - herunder samarbejde med Strategisk Indkøb

  • Salgsordreekspedition med ansvar fra ordremodtagelse til leverance

  • Kundeforespørgsler

  • Proces- og systemforbedring i samarbejde med dine kollegaer i afdelingen og på tværs af hele virksomheden





Dine kompetencer



Vi forestiller os, at du har en relevant kontoruddannelse. Du har mindst 2 års erfaring med indkøbsdisponering og salgsordreekspedition fra en producerende eksportvirksomhed – gerne inden for elektronikbranchen. Du har erfaring med varedisponering i ERP-systemer – ideelt i AX2012 og du kan anvende MS Office på højt brugerniveau. Erfaring med indkøbsdisponering fra EMS eller til outsourcet lagerhotel i USA/Canada vil være en fordel.



Du arbejder struktureret og er kvalitetsbevidst med fokus på optimering. Som person er du initiativrig med god gennemslagskraft, og du kan arbejde både selvstændigt og sammen med andre.



Vi forventer, at du er i stand til at kommunikere uhindret på engelsk, og at du er flydende i dansk.





Hvad tilbyder vi



Du bliver en del af en dynamisk afdeling i en ambitiøs, international virksomhed i vækst, hvor du får gode muligheder for at vedligeholde og udvikle dine faglige kompetencer gennem mange forskelligartede opgaver, der sikrer, at din dagligdag bliver afvekslende og udfordrende.



Vi har en uformel omgangstone og et fantastisk arbejdsklima, hvor trivsel og læring står højt på dagsordenen.



Har du spørgsmål til jobbet, så kontakt endelig Customer Service Manager Peter Christensen.

Søg stillingen

Kontaktperson

Peter Christensen
Customer Service chef
Mail: pch@oj.dk
Tel: 73121320
Mobil: 61149126

Søg stillingen