Stærk projektleder til udvikling af næste generation gulvvarmetermo­stater

Ansøgningsfrist: snarest muligt

Ønsker du at bringe din stærke projektlederprofil i spil i en virksomhed i vækst? Vil du gerne se, at det, der startede som en god idé, bliver til en god forretning? Har du en proaktiv og struktureret tilgang til at få udviklet og produceret vores næste generation af produkter?

Så vil vi rigtig gerne høre fra dig!

Læs mere Søg stillingen

Hos OJ Electronics går det stærkt, så vi har brug for dig – projektlederen, som kan sikre at vores produktudviklingsprojekter bliver gennemført effektivt. Projekterne vil primært være inden for vores sortiment af gulvvarmetermostater og inkluderer udvikling af både hardware, software og cloudløsninger. Som projektleder bliver det din opgave at skabe det rette samspil mellem de forskellige discipliner og sikre, at de overordnede mål på leverance, tid og budget er overholdt.



Om os

OJ Electronics er en anerkendt global leverandør af controls og motorstyringer til HVAC industrien og termostater til elektrisk gulvvarme. OJ Electronics produkter bidrager dermed til en intelligent og energieffektiv indendørs klimastyring.



OJ Electronics ambition er at udvikle næste generation af produkter sammen med vores kunder, og dermed hjælpe kundernes forretning til at stå endnu stærkere.



Du vil få en central rolle i at drive produktudviklingsprojekter hele vejen fra specifikation til levering af de første ordrer. Du bliver en del af en flad organisation, hvor procedurer og forretningsgange er veldefinerede, men hvor der samtidig er manøvrerum til at få tingene til at ske.



Rollen som projektleder

Som projektleder ved OJ vil du være ansvarlig for en portefølje af projekter, som du leder fra idé og planlægning til realisering. I eksekveringsfasen vil du være den drivende kraft i at få både interne medarbejdere og eksterne partnere til at arbejde effektivt sammen og løbende overholde de deadlines projektet har forpligtet sig til.



Opgaver inkluderer:




  • Tæt samarbejde med produktchefer omkring projekt scope

  • Planlægge og budgettere projekter

  • Ledelse af projektteamet og sparring omkring de udfordringer, der opstår

  • Sikre struktur og dokumentation gennem projektforløbet

  • Løbende kommunikation til interessenter, herunder afrapportering af fremdrift ift. tidsplan og budget



Vi forestiller os at du




  • Er ingeniør eller har anden relevant teknisk baggrund

  • Har erfaring med projektledelse i produktudvikling, herunder gerne en kombination af hardware og software

  • Har et stærkt drive og formår at få et team til at samarbejde om et fælles mål

  • Er struktureret og proaktiv

  • Sætter kvalitet først i såvel produkt som proces

  • Kommunikerer effektivt på alle organisationsniveauer

  • Behersker både dansk og engelsk i skrift og tale

Søg stillingen

Kontaktperson

Lasse N. Langmaack
Head of Projects
Mail: lnl@ojelectronics.com
Mobil: 51512793

Søg stillingen