Strategisk Product & Project Director med digitalt mindset

Ansøgningsfrist: snarest muligt  |  Sidst opdateret: 25-05-2022 12:07:57

Har du strategisk flair og dokumenteret erfaring med at omsætte produktidéer til køreklare løsninger? Så er stillingen som Product & Project Director skræddersyet til dig, der med gennemslagskraft ønsker at bidrage til den fortsatte udvikling af vores markedsførende produktportefølje, der nyder stor anerkendelse på det internationale marked.

Vi går aldrig på kompromis med vores ambitioner. Konstant vækst ER vores DNA og, vi VIL være frontløbere for næste generations produkter. Vigtigst af alt, vil vi fortsætte med at være den arbejdsplads, vi er i dag - hvor den enkelte har friheden til at slippe sin know-how fri.

Læs mere Søg stillingen

Som Product- & Project Director træder du ind i OJ Electronics’ topledelse med reference til vores CEO. Stillingen er forbundet med et stort ansvar, og vi forventer, at du med din ledelseserfaring samt passion for strategisk vækst og digital innovation fra dag ét kan styrke og lede vores i forvejen fagligt stærke organisation.



Dine opgaver



Vores omfattende produktportefølje inden for HVAC Controls & Drives samt elektrisk gulvvarme har slået vores navn fast som førende i branchen. Den position arbejder vi hver dag målrettet på at fastholde, og det kræver konstant udvikling og nytænkning.



Som Product & Project Director bliver du ansvarlig for vores produktportefølje og for, at vi, som virksomhed, altid lever op til vores kunders konkrete ønsker. Derudover skal du sikre, at OJ Electronics konstant har fingeren på pulsen vedrørende markedets trends, som vi skal omsætte til konkrete og strategisk prioriterede business cases. De enkelte projekter skal gennemføres inden for de vedtagne rammer og resultere i, at alle nye løsninger og produkter lever op til vores egne og markedets krav om funktionalitet, kvalitet, komfort og energibesparelse.



Du kommer til at stå i spidsen for vores fagligt kompetente og selvstændige produktchefer. De er erfarne og har dybdegående viden om vores produkter og igangværende strategier, ligesom de har den tætte dialog med kunderne og vores salgsorganisation. Det bliver dit ansvar, i samarbejde med dem, at lægge strategien, der sikrer, at vi realiserer vores ambitioner.



Derudover står et team bestående af PMO-chef og projektledere klar til at byde dig velkommen. Din strategiske erfaring og evne til nytænkning, gør dig i stand til at skabe rammerne for, at alle projekter styres sikkert igennem alle faser og at der løbende arbejdes med optimering af projektmodellerne og måden at eksekvere projekter på.



Stillingen er kendetegnet ved tæt samarbejde på tværs af hele organisationen. Du får ansvaret for den daglige drift, den strategiske langtidsplanlægning samt effektiv prioritering af OJ Electronics’ samlede ressourcer i den innovative proces.



Dine kompetencer



Vi leder efter en Product & Project Director, som med sit personlige drive formår at inspirere sine kollegaer til altid at yde det bedste og samarbejde om de fælles mål.



Derudover er det vigtigt, at du:




  • Tænker og agerer proaktivt og markedsdrevet

  • Har gennemslagskraft og empati

  • Er stærk på situationsbestemt ledelse og tænker ud af boksen

  • Motiveres af at udfolde potentiale

  • Trives med korte og effektive beslutningsprocesser

  • Behersker engelsk og dansk flydende i skrift og tale



Vi ser gerne, at du har mellem 10-15 års erfaring som project director, product director eller lignende. Vigtigst er det, at du har dokumenteret erfaring med ledelse og ansvar for overlappende produktlinjer. I tråd med OJ Electronics’ filosofi er du bevidst om, at de bedste resultater udspringer af tæt samarbejde, videndeling og tillid til den enkeltes know-how.



OJ Electronics som arbejdsplads



Du bliver en del af en visionær og yderst professionel virksomhed i vækst: OJ Electronics har en førende international position inden for vores specialiserede område, og i det seneste regnskabsår havde vi en omsætningsvækst på 16 procent. En vækst, der fortsat skal drives af store identificerede ekspansionsmuligheder de kommende år, startende med en ny 3-årig forretningsstrategi, som du får direkte indflydelse på.



I OJ Electronics er der ikke langt fra top til bund eller fra tanke til handling. Derfor vil du nyde godt af et usædvanligt godt kollegialt fællesskab, stor frihed og fleksibilitet – og du vil hurtigt se konkrete resultater af din indsats. Du får fuldt overordnet budgetansvar for product management og projektledelse samt for projekterne i årets budget og det strategiske budget. Der bliver således en direkte linje mellem dine resultater og virksomhedens P&L.



Processen



Vi afholder løbende samtaler på jobbet og jobbet er derfor åbent indtil rette kandidat er fundet.

Søg stillingen

Kontaktperson

Erik Damsgaard
CEO
Mail: ed@ojelectronics.com
Mobil: 24239615

Søg stillingen