Om jobbet
Hos OJ Electronics søger vi en erfaren Supply Chain Manager, der får det daglige og strategiske ansvar for to stærke teams: Vores Supply Chain-afdeling og ECO-team. Sammen med dedikerede medarbejdere sikrer du høj kundetilfredshed, effektivt vareflow og procesoptimering i et globalt set-up, hvor vi producerer i Danmark, Østeuropa og Asien – og leverer til kunder verden over.
Du bliver en del af Operations ledergruppe med tværgående samarbejde om drift og optimering.
Dine opgaver
- Ledelse af to velfungerende teams (Supply Chain og ECO)
- Sikre høj leveringsperformance og stærk kundetilfredshed
- Optimering og sparring indenfor globale supply chain-processer – ordrehåndtering, planlægning, fragt og told
- Drive og udvikle ECO-processen i samarbejde med teamet
- Deltagelse i S&OP-processer (Sales & Operations Planning)
- Koordination med interne nøgleafdelinger og eksterne produktionspartnere
Om dig
Du er en erfaren leder med styr på både driften og det strategiske overblik. Du har en stærk forretningsforståelse og solid erfaring fra supply chain i en produktionsvirksomhed. Du er vant til at navigere i et globalt setup og sikre, at processerne fungerer – hver dag. Du forstår at motivere dine medarbejdere og skabe fremdrift – også i komplekse sammenhænge. Du tager ansvar, følger op og får afsluttet dét, du sætter i gang.
Vi forestiller os, at du har:
- En relevant videregående uddannelse (ingeniør, cand.merc., HD el.lign.)
- Minimum et par års ledelseserfaring og en grundlæggende lederuddannelse
- Erfaring med ordrehåndtering, produktionsplanlægning og fragt i globale supply chains
- Stærke kommunikationsevner på både dansk og engelsk
- Et godt kendskab til Excel og gerne AX/ERP
Arbejdet hos OJ
Leder du efter en arbejdsplads, hvor du gør en forskel hver dag? Hos OJ finder du en flad organisationsstruktur, hvor beslutninger træffes hurtigt, og idéer sættes i gang med det samme. Du får mulighed for at udvikle dig i en uformel kultur med en medarbejdertilfredshed på over 80.
Er du nysgerrig?
Så send os din ansøgning og CV hurtigst muligt – vi holder samtaler løbende.
Stillingen er fuldtid og placeret i Sønderborg. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Allan Ohlsen på telefon: 21774080.
Om OJ Electronics
OJ Electronics blev grundlagt i 1964 i Sønderborg, hvor vi fortsat har vores hovedkontor. Vi udvikler og producerer elektroniske styresystemer til gulvvarme og ventilationsanlæg (HVAC). Vores produkter bliver solgt verden over gennem partnere og distributører, og desuden har vi datterselskaber og salgskontorer i vores nøglemarkeder, inklusive USA og Polen. Vi er internationalt kendt for vores innovative tilgang, høje standarder for kvalitet og dybdegående applikationsviden – alt sammen noget, der hjælper vores kunder med at differentiere sig på markedet.
I juni 2023 blev OJ Electronics opkøbt af BITZER Electronics i Sønderborg, som hører under BITZER Group. Det betyder, at vi nu er en del af en familie, som har 75 lokationer i mere end 40 lande og omkring 4300 medarbejdere verden over, heraf 175 i OJ Electronics, Sønderborg.