UI/UX designer til elektronikvirksomhed i vækst

Ansøgningsfrist: snarest muligt

Brænder du for innovation med kunden i fokus? Er teknologi og nytænkning dine spidskompetencer? Så læs endelig videre!

OJ Electronics er en succesfuld producent af elektroniske produkter inden for styring af ventilation og gulvvarme, og vi er nu på jagt efter en erfaren UI/UX designer til vores udviklingsteam.

Læs mere Søg stillingen



Dine opgaver



Vi forventer, at du har praktisk erfaring med designprocessen og dens metoder, herunder designresearch, brugerinddragelse, ligesom du skal stå for tilrettelæggelsen og gennemførslen af brugerundersøgelser.



Ud fra disse skal du være i stand til at udvikle tydelige indsigter, der kan danne baggrund for yderligere udvikling af idéer, wire frames og koncepter.





Design og kobling af apps som alternativ styring af de fysiske produkter fylder mere og mere, så det vil være en kæmpe fordel, hvis du også har erfaring fra dette.





Det er desuden vigtigt, at du har erfaring med projektstyring, da du kommer til at styre projektet gennem alle dets faser, ligesom du undervejs skal sørge for at overholde skarpe deadlines. Det er ligeledes vores forventning, at du bidrager til løbende forbedring og optimering af UI/UX processen.





Hvad vi tilbyder dig



Du vil være dybt involveret i at udvikle næste generation af produkter og systemer i et firma med højt innovationsfokus. Du kommer til at sætte et stort fingeraftryk på vores produkter og er omgivet af kolleger, der er både dygtige og hjælpsomme. Vi tager kompetenceudvikling alvorligt, og du vil opleve, at det daglige arbejde kan være meget varieret og involverer interaktion med mange andre afdelinger og kunder. Vi laver produkter og løsninger, vi er stolte af, og vi har høje ambitioner i forhold til udvikling af brugeroplevelsen af vores produkter.





Dine kompetencer



Vi forestiller os, at du har en baggrund som designer, multimediedesigner, kommunikationsdesigner, grafisk designer eller lignende, meget gerne med en overbygning i form af digital design eller interaktionsdesign. Du elsker at arbejde kreativt og vække idéer til live gennem facilitering af workshops, er en knivskarp kommunikator og har fremragende visuelle formidlingsevner. Du er fagligt nysgerrig og følger naturligt med i de nyeste trends inden for dit felt. Vi har brug for, at du har nogle års erhvervserfaring. Gode dansk- og ​​engelskfærdigheder, både skriftligt og mundtligt, er nødvendigt, ligesom vi forventer, at du behersker Adobe Illustrator, XD eller tilsvarende programmer.





Processen



Vi vurderer løbende på indkomne ansøgninger og afholder løbende samtaler. Stillingen er åben til rette kandidat er fundet.

Søg stillingen

Kontaktperson

Allan Mølbach
Development Manager
Mail: alm@ojelectronics.com
Mobil: 30638909

Søg stillingen