Ambitiøs og erfaren projektleder

Ansøgningsfrist: snarest muligt  |  Sidst opdateret: 14-03-2024 12:43:19

Hos OJ Electronics har vi konstant hænderne i en masse spændende udviklingsprojekter på nye produkter. Projekterne skal gennemføres effektivt, og det er her, du som projektleder kommer ind i billedet.

De projekter, som du skal styre sikkert igennem processen, er udviklingsprojekter indenfor HVAC controls, kølesystemer, frekvensomformere og termostater til gulvvarme. Der er fokus på hele værdikæden, når vi frembringer nye produkter, og det er vigtigt for at kunne drive udviklingsprojekterne optimalt, at du har erfaring med hardware, software og app/cloudløsninger.

Læs mere Søg stillingen

Du får ansvaret for at skabe det optimale samspil mellem de forskellige discipliner og sikre, at de overordnede målsætninger for leverancer, tid og budget overholdes.



Rollen som projektleder

Du kommer til at indgå i vores team af projektledere, der alle arbejder på tværs af vores forretningsområder. Her får du en central og afgørende rolle, da du som projektleder er ansvarlig for, at vores udviklingsprojekter føres ud i livet - fra den første specifikation og frem til, at første ordre leveres.



Du er den drivende kraft, der får medarbejdere og eksterne partnere til at arbejde gnidningsfrit og effektivt sammen igennem hele eksekveringsfasen. Derudover har du også ansvaret for, at alle aftalte deadlines i forbindelse med udviklingsprojekterne overholdes.



Dine primære opgaver bliver at:




  • Samarbejde tæt med produktchefer omkring projekt-scope og specificering

  • Planlægge og budgettere projekter

  • Lede projektteamet og stå til rådighed for sparring omkring de udfordringer, der opstår

  • Sikre struktur og dokumentation gennem projektforløbet

  • Løbende kommunikere til interessenter, herunder afrapportere fremdrift ift. tidsplan og budget.



Dine kompetencer

Vi forestiller os, at du enten er uddannet ingeniør, eller at du har en anden relevant teknisk baggrund. Derudover ser vi gerne, at du:




  • Har stor erfaring med projektledelse i produktudvikling, herunder gerne en kombination af elektronik, software og industriel produktion.

  • Har et stærkt drive og formår at få et team til at samarbejde om et fælles mål

  • Kommunikerer effektivt på alle organisationsniveauer

  • Behersker både dansk og engelsk i skrift og tale.



Jobbet kræver, at du er fysisk til stede på kontoret i Sønderborg.



Vi tilbyder



Et spændende job i en omskiftelig hverdag, hvor der er mulighed for at få indflydelse på optimering af eksisterende og nye processer, og hvor du vil blive en super vigtig brik i det samlede puslespil. Du vil komme ind i et team af fagligt dygtige og erfarne projektlederkolleger, hvor du får plads til at føre egne ambitioner ud i livet. Vi kan garantere, at du vil blive udfordret og kan få lov til at bruge dine evner og din erfaring.



Projekter involverer mange afdelinger, og lykkes kun via en fælles holdindsats. Udover dine teamkolleger får du derfor et bredt netværk af kolleger, der er klar til at byde dig velkommen og støtte dig i rollen Vi har en stærk on-boarding proces, hvor du vil blive grundigt vejledt i vores processer og værktøjer, samt introduktion til de afdelinger du vil komme til at arbejde sammen med.



Processen:



Vi afholder løbende samtaler og jobbet lukkes, når rette kandidat er fundet. Søg derfor allerede i dag.





Om OJ Electronics A/S



OJ er i dag en af verdens største producenter af termostater til elektrisk gulvvarme og en førende producent af elektroniske løsninger inden for varme og ventilation (HVAC). Med hovedkvarter i Sønderborg og salgskontorer i USA og Polen beskæftiger OJ Electronics mere end 180 medarbejdere. Virksomheden eksporterer 96% af sine produkter.



OJ Electronics er for nyligt blevet opkøbt af BITZER Electronics, der er en del af BITZER Group. Opkøbet styrker BITZER Groups position indenfor elektroniske styringer i HVAC+R-industrien.

Søg stillingen

Kontaktperson

Thomas Gram-Hansen
Head of Projects
Mail: tgh@ojelectronics.com
Mobil: 20551395

Søg stillingen